lørdag den 31. oktober 2015

Når det sidste Vampyrslik er spist!



Sikke en aften i Hedeboryde " Grev Dracula"
 "Gav den Gas" og syrlig vingummi forsvandt ned i små maver,samtidig med at gys og hvin var mere almindeligt end grin og latter.
Mangen erfaren dame måtte erkende at når manden fra "Nyköbing" pludselig prikker En på skulderen, ja så er det svært at holde begge ben på jorden !
Igen i år fandt rigtig mange mennesker ud til
"Det Gamle Keramikværksted" og oplevede
hvordan rigtig Halloween "Uhygge " fyres af.








Igen Lørdag aften fra kl 16- 20 kan man komme ud og opleve hundrede af lys og fakler ,der vil være mulighed for en kop sort kaffe ,det er stadig bryggen fra 2013 som er på kanden ,og skule der
være mere tilbage når lørdag aften er slut
 har tjærekompagniet tilbudt at overtage resten.
Dette kunne desværre også indikere at det måske
er sidste chance for at opleve Halloween i
Hedeboryde, når den sidste Kaffe er væk, det sidste stykke vampyrslik er spist ,og det sidste
skrig er skreget , ja alt har sin tid og nye ideer
udspringer,næste år er det måske"Valentins Day"
vi fejrer, sikke vi skal gå rundt og kysse !

fredag den 30. oktober 2015

Uhyggen breder sig !

Så er stemningen til fredagens og lørdagens store Halloween Event ved at være på plads, masser af græskar , lys og fakler vil pryde "Det gamle Keramikværksted" når mørket sænker sig. Der er sort kaffe på kanden og lidt sødt til ganen,men bedst som man står og fryder sig over alt det hyggelige får man sig måske sin livs forskrækkelse ,idet spøgelser og hekse denne aften går frit rundt imellem os andre, den grimme mand fra Nykøbing har også ringet og spurgt efter åbningstider,som iøvrigt er:

Fredag og Lørdag fra kl.16-20

 Vel mødt til sort kaffe og Gys !

Uhyggen breder sig når mørket falder på,
de store edderkopper arbejder på overtid.
Spøgelser og Hekse holder vagt,og den grimme mand fra Nykøbing har forhørt sig om åbningstider.


torsdag den 29. oktober 2015

Sminken er ved at blive lagt !

Igår onsdag gik alle planer om st.krus og æggebægre i vasken ,istedet kom ånden over mig,
og 12 rigtig store fade så dagens lys , både her på værkstedet i Hedeboryde og i butikken på Ulfshed
har vi manglet store dekorative bordfade,så jeg glæder mig til de er klar. Nu skal de lige drejes af ,tørres og glaseres ,der er optimal varme efter ovnsluk kl 8 i morges,og så kan de jo snart sættes i ovnen. Derudover er planen jo stadig st. krus og æggebægre,og så må skåle og bægre vente til sverige i næste uge. Jeg skal jo også passe på at den uhyggelige sminke ikke løber !

12 store bordfade blev det til onsdag eftermiddag
Halloween står for døren ,og idag står den på opsminkning af vores gamle værksted, vi har i lange tider ladet alt spindelvævet blive hængene .Store sorte edderkopper har haft deres daglige færden i revner og sprækker, så vi er parate til at gyse ,forskrække og skræmme, når vi fredag og lørdag byder indenfor til sort kaffe og levende lys. Hvis nogen mangler ild til cerutten ,så kommer
Grev Dracula forbi og spyr lidt ild.

Vel mødt! fredag og lørdag kl 16-20  til stort Halloween Gys!


Mangler man ild til cerutten ,så er Grev Dracula altid parat.

onsdag den 28. oktober 2015

Sort kaffe på kanden, Gys og rigtig hyggelig uhygge !

Efter tirsdag at have drejet alle mandagens 150 skåle af , det vil sige at finpudse bunden ,så de er klar til tørring og brænding ,planlagde jeg at skulle til reception på det Lokale ugeblad , men heldigvis fik jeg lige set annoncen inden jeg stak afsted, og det viste sig først at være d. 3. nov. , så kære Uffe du må have en rigtig God dag på Tirsdag og Tillykke med de 60 år, da er vi desværre allerede da er kørt til Sverige for at sætte Nisser på hylderne til Julmarknaden d. 7 nov. , ja så må du have rødvinen til gode til dit 50 års jubilæum.
I stedet for receptions hygge blev det derfor til glasering og ovnsætning ,og med yderligere et par timer idag onsdag ,ja så er ovnen klar til at blive brændt i nat,
En blanding af st. krus ,fade og æggebægre skulle gerne se dagens lys inden fyraften idag ,-tiden begynder at være knap når det jo snart står i " Halloweenens Tegn" Vi skal jo have Hekse og Trolde på plads til på fredag og lørdag hvor kaffen er sort og gyset er hyggeligt her på keramikværkstedet 

Der blev også plads til de nye Engle
Alle er velkomne fredag og lørdag 16-20
Der er sort kaffe på kanden og rigtig hyggelig uhygge ! 


 KasperWürtz skåle, som måske ender på Noma, klart at de skal være fine
der er  ikke så meget mad på tallerknen, så det er et "must" de er smukke
     
















tirsdag den 27. oktober 2015

Ingen livslang pension til Julestadsen !

Tilslut på den store konference dag på Keramikværkstedet bad en stor gruppe af "Burka Modern" Figurer overraskende om ordet,og under høje protest råb fra Spøgelser og sidst ankomne Troldsvampe, kom de endeligt til talerstolen, som i dagens anledning var en pyntet gammel cigarkasse der var sat oven på en  drejeskive.
Essensen af indholdet var klar , De mente ikke det var på sin plads at såvel Spøgelser som Trolde gjorde sig til ved at møde op udklædte ,når alle jo netop har deres ret til bare at være sig selv, hvad enten man  er en simpel lerklump eller Lars Løkke i ny skjorte. Hele konferencen endte efter en del debat med et kompromis mellem " Burka Modern " og spøgelserne,begge mente at det jo netop er det skjulte og fremmede som tænder fantasien,og at man derfor skulle tage godt imod alt det nye julestads ude fra Østen og se hvad det førte til. Alle andre tilsluttede sig det i forvisningen om at det jo alligevel havde en ende med udgangen af december, man var dog enige om at De nytilkomne ikke skulle bevilges livslang pension,men ende deres dage på genbrugsstationen i januar.

Fulde af fantasi,Troldsvampene kom sussende i en indkøbsvogn.

Heftig debat mellem "Burka Modern" og Engle

mandag den 26. oktober 2015

Stor konference på Keramikværkstedet !

Så er hundredevis af Engle , Spøgelser og " Burka Modern" figurer samlet på det gamle Keramikværksted i Hedeboryde for at finde fælles fodslag i hvordan De forholder sig til den snarlige forventelige indvandring af millioner af billige gips og papfigurer fra den kinesiske juleindustri.
Man har på havet fra øst observeret utalige kontainere fyldt med diverse Nisser og julemænd ,alle vil de blive budt velkommen af købestærke vesterlændinge som er parate til at integrere dem i december måneds store julefest.

På forhånd har spøgelserne meddelt at de afholder sig fra at have en mening ,deres storhedstid er jo allerede nu her Fredag d. 30 og Lørdag d. 31 okt. Hvor Det Gamle Keramikværksted fra kl 16- 20 byder på aften åbent med masser af levende lys og rigtig hyggeligt Gys i form af spøgelser og hekse.

Englene mener selv at De er så nye på markedet at De prøver at tage konkurencen op,  De tror dog at en moderat pris er det bedste våben -netop i Decembers mørke. 

"Burka Modern" har ikke ytret sig, men vi afventer naturligvis om der i løbet af konferencen skulle komme meninger fra den front,og ønsker bare  God konference!


Spøgelser ,Engle og "Burka Modern" filmet inden selve konferencen.
Så var der Engle og " Burka modern" til konference  om livet på  keramikværkstedet.
Som Mings nedgravede soldater, side om side var  Englene i flertal.

Englen blev naturligvis skabt på en søndag !

Det blev en herlig søndag ,alle lørdagens skåle blev drejet af , og pludselig myldrede en mangfoldighed af  kreative små skabninger frem på værkstedet ,først naturligvis  nyskabte små engle som kunne minde om  udgravede soldater i kinesiske  Mings grav ,men da ovnen fra i fredags så blev åbnet kom  der jo både spøgelser og "Burka Modern" figurer frem og kunne sammen med englene vise, at på mit værksted har alle lige ret til at blive skabt , og det skal blive spændende og se hvilke af de tre modeller der kommer til at stå stærkest hos publikum.
Desværre gør overførslen af fotos knuder her til morgen ,computeren melder at den mangler "drive",og ja det gør jeg så men også sommetider,så det er vel i orden.
Så billederne har I til gode indtil en tekniker har fundet en driver til min -
lige nu- ikke særlige smarte fhone.
I dag mandag skal der igen drejes skåle , jeg mangler stadig 150 stk ,og derefter er 200 bægre på
programmet ,så det er ikke i denne uge jeg bliver arbejdsløs.



søndag den 25. oktober 2015

Keramik er noget vi giver til hinanden !

Foto taget fredag morgen da ovnen var oppe på 1280 gr
Så er der skåle i hus ,de skal nu drejes af og sættes til tørre .
Så oprandt søndagen ,herligt at kunne sætte uret 1 time tilbage her til morgen, nu forestår en lang dag med afdrejning og færdiggørelse af gårsdagens opdrejning, 130 skåle blev det til.
Jeg fik igår ideen til en lille ultra let engel, som ud fra min ide kan laves af det spild af ler jeg skraber af gipspladen ved aftagning, det bliver super spændende , men billed følger senere hvis det lykkes ,det kunne blive en fantastisk model , netop i denne mørke engletid.

Husk Licens er noget vi betaler for at se 
        " Skrot er godt" for 3. gang
Keramik er noget vi giver til hinanden.

lørdag den 24. oktober 2015

Så det blevet store dreje Lørdag , dagen hvor jeg regner med rigtig at dreje igennem , dvs. fylde alle desser på værkstedet med skåle til Kasper Würtz. Det bliver forhåbentlig en af de dage man nyder som pottemager ,at skue ud over en masse ny drejede krukker som bare står der og venter på næste arbejds gang som bliver afdrejning imorgen formiddag.jeg lægger senere nogle billeder som forklarer hvad jeg mener med denne specielle form for selv tilfredsstillelse , jeg har kun et af en flok nydrejede krus.

Herligt syn når der bare er fyldt op med nydrejede krukker

fredag den 23. oktober 2015

Så er det allerede blevet fredag formiddag, en hektisk nat med ovnbrænding er overstået ,efter at have været oppe både kl. 1,og igen kl.5 for at skrue op for gassen, kunne jeg her kl. 9 endelig slukke ved toptemperaturen 1280 gr. , nu er det så bare at vente til sent i aften for at se resultatet.

Over middag går jeg igang med at dreje en masse skåle til min gode ven og kollega Kaspar Würtz,
Han har som så mange andre unge Keramikere rigtig meget at se til, han levere bla. service til en del restauranter inde i byen såsom Noma m. flere. Jeg håber at dreje 100 stykker ,som så kan drejes af og gøres færdige i morgen lørdag.

torsdag den 22. oktober 2015



Ulfshed torsdag morgen kl 06.00 - op og pakke, og så afsted til køen på Gekås, vi skal bl.a. indkøbe 200 st marshall fakler - de er uundværlige til Halloween, tåler sågar lidt regn fra oven uden at gå ud.
Efter Gekås går turen til Falkenberg, hvor vi flotter os med frokost på Laksen, og derefter går turen til Halmstad, hvor Jula normalt har de sprøjte pistoler, som jeg bruger til glasering, og så er det hjem på værkstedet ca 250 km, hvor der står en ovn og venter på at blive tændt. Den forventes færdig brændt i nat og skal slukkes imorgen tidlig kl 08.00, og der er lidt spøgelser med.

onsdag den 21. oktober 2015

Så er der bare frøer alle vegne !

Så er dagen allerede godt igang på keramikværkstedet; ovnen er tømt og jeg har frøer alle vegne. Efter en sommer med stor efterspørgsel på frøer i alle størrelser, mangler de også både ude og inde, så nu skal der frøer ude i haven igen - de hygger sig så dejligt ude i vores stenbad.
Frøen blev jo skabt for 20 år siden da Kronprins Frederik var ung mand, men først nu er der kommet en lille model, hvor han også har en lille krone på.
Udover frøer var der også 120 store tekrus, en del af dem allerede solgt, mens resten kommer på hylden i butikken.
Nu skal der så bare glaseres og sættes en ovn. Håber at være færdig ved to-tiden, hvor vi så sætter kursen mod Ulfshed, en 350 km. tur med julevarer til vores svenske julemarked, som åbner lørdag d. 7 nov.Vi håber at være hjemme igen torsdag aften, der er så rigeligt at gøre inden næste weekend, hvor vi fejrer Halloweeen. Men lige en lille frøhistorie:


Den fortryllende frø
 Alle i vores lille kongerige kender vi en agtværdig Prins, som ynder at lade sig trylle om til frø og dermed kunne boltre sig i eventyrets rige, dog altid parat til at forsvare det land han en dag skal regere.
Almindelige kvækkende frøer er ligesom denne keramiske fantasifrø fredet året rundt, derfor er de igen blevet et almindeligt syn i den danske natur.
Keramik frøen, og den virkelige Prins har meget tilfældes, ingen af dem kan lide at blive pakket ind i den kulørte ugepresse.
 Så tænk om vi kunne frede Prinser eller med et lille kys kunne trylle en frø om til den smukkeste Prins,- ja så ville man opdage ,
at selv  ” Den sløveste Padde ” kan forvandles til den dejligste prins,- 
hvis man bare giver den masser af kys !




En herlig morgen i det svenske! Vi har nu fået pakket bilen ud, og er faktisk parate til at vende snuden hjem til Hedeboryde igen - men har planeret at skulle i Gekås, når de åbner kl 8, derefter lunch på Laksen i Falkenberg, og tilslut skal der handles sprøjtepistoler i Jula i Halmstad på vej hjem. Alt i alt en rigtig god tur; alle julevarer er pakket ud, og når vi så får alle de gamle julesager frem fra lagret, ja så ser det ud som om, at det endnu engang bliver jul på Ulfshed med premiär Lördag d. 7. nov. kl. 10.00.

mandag den 19. oktober 2015

Så er alle årets Græskar i hus og sat op ved vores gamle værksted. Cirka 120 store græskar blev det til i år; nogle er allerede skåret og klar til at sætte lys i, mens andre bare er dekorative med deres specielle farver og former. Nu går der lige et par uger, inden fredag d. 30. og lørdag d. 31. oktober er midtpunktet i vores store Halloween Event, hvor rigtig hyggelig uhygge vil brede sig over vort gamle værksted i Hedeboryde.





Freja Fragt har i formiddag været med en forsendelse julevarer, som vi skal have med til vores sted oppe i Sverige Ulfshed, hvor vi både driver kaffestue, keramikværksted og keramikbutik.
Man kan besøge hjemmesiden Ulfshed.se og se et herligt sted i Västra Göteland. Alle disse julesager + en palle nisser fra pobra skal læsses i bilen - det bliver vist dagens sidste opgave inden fyraften.
Så er det blevet mandag morgen på "Det gamle Keramikværksted" i Hedeboryde. Dagens store opgave bliver, at vi skal ud og høste alle vores store græskar, som skal bruges til det store Halloween Event, der i år falder nøjagtig, når det er Halloween,  Fredag d 30. og Lørdag d.31 okt fra kl. 16-20.
Lørdag d. 1. november er jo Alle Helgenes dag, altså dagen hvor man går på kirkegården og mindes vore kære afdøde. Derfor fejrer man Halloween aftenen inden, som juleaften inden juledag.
Skulle der blive tid i overskud, skal ovnen tømmes for frøer og store tekrus, og en ny ovn glaseres og sættes. Jeg håber på nogle fine græskar billeder senere.

søndag den 18. oktober 2015

Så er lyset i "Det gamle Keramikværksted" slukket, og vil man handle må man selv have lommelygte med, så man kan finde rundt. Ovnen er på nedkøl, og det bliver spændende at se om alt er gået, som det burde, når den har været oppe på 1280 gr.
Det har været en stille regnfuld søndag med ganske få kunder i butikken og lidt forberedelse til vores store Halloween Event d. 30 og 31 okt.
Yderligere orientering om dette følger senere her på bloggen.

Som lovet: Legenden om Elgen Helge


Elgen Helge som de her ser foran dem er ikke mindre end en legende, og når De har læst fortællingen her  er De ikke i tvivl.
Helge er opvokset som alle andre elge på en lille svensk eng med små gule og blå smørblomster. Alt var lutter idyl indtil den dag, Helge første gang troede han mødte kærligheden -
det viste sig desværre at være en overløben dansker med klaphat, og altså ikke en artsfælle som var blevet for tidlig kønsmoden.
 Knækket  over den bristede illusion gjorde Helge trist, men da han var allermest trist, så han  pludselig det, som skulle vende op og ned på hele hans fremtid. Yderst der på hans store snude
sad  ”Marie” i al sin ynde — en dejlig lille Mariehøne, som med sin spinkle prikkende snurrende stemme bragte alt det, der er livet, tilbage til Helge, og som snart gjorde De to uadskillelige. Tiden stod stille, når de to dansede og svævede hen over engen, og Helge havde snart et nyt problem. Det var mere end venskab, men Marie gjorde det klart for Helge, at kærligheden imellem dem var umulig, men Helge var ukuelig. Han havde i årevis  fulgt diverse elgspare råd, og havde råd til en  pletskifteoperation i Thailand. Helge drog ud og kom hjem, og tror De han får sin Marie?
Måske ikke i dette liv, men så da i al fald i det næste. Det var Legenden om Helge.

SØNDAG

Glædelig søndag!
Et nyt kuld elge er lige kommet ud af ovnen idag, klar til at blive sat i butikken.
Kig med i den nærmeste fremtid, hvor historien om Elgen Helge vil blive udgivet her på bloggen.

VELKOMMEN TIL LIVET PÅ DET GAMLE KERAMIKVÆRKSTED


Hele ideen til denne blog er udsprunget af, at jeg Mogens Kræmer har virket som pottemager og keramiker i 40 år, og synes at min hverdag og mine keramiske opgaver kunne være interessante at følge for andre. Ikke kun fordi, det rent fagligt er interessant, men fordi mange af livets andre sider ikke kan undgås at komme ind og berøre mit arbejde. Eksempelvis har jeg igennem 25 år lavet et "årets dyr" i stentøj og har altså i øjeblikket 25 forskellige dyr i min keramiske produktion. Til hvert af mine dyr følger en fantasifuld historie, der er udsprunget samtidig med fremstillingen af dyret. Sådan har mine værker rødder i både ren fantasi og den egentlige verden, vi lever i. 

Bloggen vil dermed vise billeder fra den daglige produktion og hverdag på Det Gamle Keramikværksted, og jeg håber,  at enhver følger vil føle sig underholdt og inddraget i mit keramiske univers.